tirsdag den 14. august 2007

Frugt uden pesticider







FruGrøn opfordrer til at alle danskere planter et eller to æbletræer i haven, i børnehaven, på skolen, på hospitaler m.v.
Æbler der er dyrket i private haver er godt for sundheden, sædkvaliteten og ikke mindst Co2 udslip og anden luftforurening.

I forbindelse med min undervisning på Ankerhus Seminarium har jeg arbejdet med forskellige LCA analyser på forbrug af fødevarer. Transportindholdet i vores fødevarer er i et AKF projekt beregnet til at udgøre omkring 10-11%. Variationen er imidlertid meget stor, når man medregner den energi der medgår til transport af udenlandsk frugt og grøntsager. Ifølge frugtbranchen er der ikke foretaget egentlig LCA analyse på dyrkning af æbler.
Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens tal for forskellige transportmidler har jeg derfor beregnet hvormeget energi/Co2 det koster at transportere 1 kg æbler fra
Frankrig med lastbil: 1500 km - 2,7 MJ pr kg svarende til ca. 200 g Co2 pr kg æbler
Chile ? 10.000 km ??? - det kan også beregnes, men ?

Tal anvendt fra : Munksgaard, Jesper et. al, Transportindholdet i levnedsmidler – et for projekt, AKF 8/2001

tirsdag den 7. august 2007

FruGrøns nye badeværelse

Vil I se mit nye udendørs badeværelse ?

Endelig kom solen, så jeg kan tage bad med naturopvarmet vand i det fri.
Jeg har skåret grene af og lagt nogle gamle træstolper som vægge og de gamle fortorvsfliser er lagt som gulv.
Jeg nyder mest at bade om aftenen, da der kommer solen snigende. Måske også min nabo lurer.

Fordelen ve mit udebad er:
jeg sparer co2 til opvarmning af badevandet - slangen ligger i solen
jeg sparer på vandet, da det kolde vand kommer, når slangen er tømt
jeg får luft til kroppen
sidst men ikke mindst behøver jeg ikke at tørre bruscabinen op efter bad.

Venlig hilsen FruGrøn i Sorø
Posted by Picasa

mandag den 6. august 2007

Supersundt vasketøj

VASK NÅR SOLEN SKINNER !

Så er det tid til at få vasket alt ferietøjet. Når solen skinner og det blæser lidt er der al mulig grund til at synge og glæde sig over at få tøjet ordnet.

Det er supersundt at hænge vasketøjet op udendørs:
  • Der spares rigtig meget co2 - og kroner til elektricitet - op til 10kwh pr uge
  • Tøjet bliver blødt og dufter friskt
  • Skyllemiddel kan derfor spares
  • Du får rigtig god motion, - hæng tøjsnoren højt, så du skal strække dig godt
  • Lad børnene deltage, men fra en snor der er lavere
  • Hæng tøjet pænt op, så det ikke behøves at stryges bagefter
  • I får ekstra frisk frisk luft. - læg det evt sammen på havebordet, og snak eller fløjt imens !

Er det hvide tøj blevet lidt gråt, bliver det hvidere af at hænge længe i solen. Det farvede tøj kan blive bleget at solen, hvorfor det er en god ide at vende vrangen ud på specielt bomuldsbluser.

Jeg har skrevet en artikel der hedder "PROP vaskemaskinen FULD og spar på energien". Her er flere gode råd i Ernærings- og husholdningsøkonomen nr. 9/2000

Men venlig hilsen FruGrøn i Sorø